1. halvår

Næstveds kvote for 2011 er 71 nye flygtninge. De fleste er - som sidste år - enlige unge drenge/mænd, men der er også småbørnsfamilier.


Marts
De første Bhutan-flygtninge ankommer til vores område. Det er kvoteflygtninge, som har tilbragt 18 år i flygtningelejr i Himalaya, børnene er født der.

April
Konference i Futuracaféen for alle Sam-X frivillige, inkl. nogle nye kontaktpersoner, som netop havde meldt sig.
Dagens hovedtema er traumatiserede flygtninge, og psykolog Trine Lindskov står for et spændende indlæg, som er yderst vedkommende.


Maj

Årets populære kanotur på Susåen med mange deltagere. Denne gang i 12 kanoer i fint vejr. En aktiv og dejlig dag.

Juni

Vores unge frivillige Philip & Danny arbejder på - sammen med Nasir & Omid - at danne en ny, international fritidsklub for drenge/unge mænd, som skal arrangere aktiviteter af forskellig art, ikke mindst udendørs, når vejret tillader det.
Første møde forløb godt, og vi ønsker dem held og lykke!

Sidste lektie- & maddag i strålende vejr den 15/6:
Der blev tid til en rask fodboldkamp før de over 40 deltagere satte sig ved langbordet ude på terrassen.

18/6: Årets bustur gik til Middelaldercentret ved Nykøbing F. Trods styrtregn på vejen ned og hjem var vi heldige at have tørt og lunt vejr, og alle havde en spændende og hyggelig dag.

Juli

Sommerferie -
To af de unge er så heldige at få plads på et 3 uger højskoleophold! Det glæder os meget.


2. halvår

August



Søndag d. 14.
er der heldagssejltur med det gode skib AGAPE. Og tænk!! Efter en uge med masser af regn, skinner solen endelig, og vi står ud igennem kanalen i det skønneste vejr! Se billederne, som taler for sig selv. At vi på hjemturen atter fik regn, kunne ikke ødelægge humøret. Det var en rigtig dejlig dag!

Lektiecaféerne
kører atter, og fremmødet er større end nogensinde.
Danskerne i undertal. Vi mangler flere frivillige!!



Fredag d. 16.
I sensommerens skønneste vejr var deltagerne fra Kulturmøderne på en dejlig tur til Veddinge Bakker.
Se flere billeder i vores fotomappe.



September

Lørdag den 3/9: Foreningernes Dag,
hvor Sam-X igen deltager med en stand blandt ca. 60 foreninger fra Næstved og omegn.

Fantastisk vejr, godt besøgt arrangement, god stemning.

Vi fik besøg af både nuværende og tidligere brugere af lektiehjælpen samt nye og gamle venner og frivilligkolleger, og så fik vi et par lovende nye kontakter 🙂.

Det var en rigtig dejlig dag.



FLYTTEDAG

Den 28. september
flyttede onsdagsholdet efter 12 gode år i Skt. Jørgens Sognegård til vores nye domicil:

Birkebjergkirken, Tommerupvej 4.

Vi blev meget varmt modtaget, og vi har fundet os rigtigt godt tilrette. Ikke mindst køkkenet er virkelig velegnet for vores aktiviteter.



OKTOBER

Den 4. oktober:
Sam-X generalforsamling & fællesmøde i Futura-caféen ned 23 deltagere.

SPORT

Takket være vor bank, Spar Nords indsats,
har vi fået generøse tilbud fra to lokale foreninger:

HG's svømmeafdeling
har tilbudt gratis svømmetræning til vores unge, og en halv snes af dem boltrer sig hver onsdag med stor fornøjelse i vandet, og så får de nye, danske kammerater & øget muskelstyrke med i købet.

NIF fodboldafdeling
har tilbudt gratis fodboldtræning til vores unge, og et længe næret ønske fra mange er hermed gået i opfyldelse! - Og Spar Nord donerer træningstøjet!

Med sådanne venner kan vi sagtens være glade.
VI TAKKER ALLE IMPLICEREDE MANGE GANGE ! 😀


NOVEMBER

Tivoli havde doneret et antal fribilletter til Dansk Flygtningehjælp, og Dansk Flygtningehjælp betalte togbilletterne.
Så Marianne drog med en flok glade flygtninge til hovedstaden for at opleve Tivolis eventyrlige juleudstilling.

Det blev en rigtig dejlig tur!


DECEMBER

Juleafslutning: Lørdag den 10. december kl. 14-18.
Adressen igen: Sjølundkirken, Præstøvej 12.

Det blev et brag af en fest med over 100 deltagere, det største nogensinde. Her mødtes vi alle, frivillige og brugere fra lektiehjælp og madklub samt kulturmøder, enlige og børnefamilier fra 11 nationer!

Mange var kommet i løbet af året og deltog for første gang, men de "gamle" + kontaktforældrene sørgede for, at de blev indlemmet i kredsen, og nye venskaber blev knyttet.

Der blev spist hundredvis af æbleskiver og kilovis af ris á l'amande med kirsebærsovs.

Der blev klippet og flettet julehjerter, der blev leget pakkeleg både for de mindste og de unge, hvor spændt venten på en 6-er vekslede med latter og jubelskrig.

Der blev bagt julesmåkager i kælderen med deltagelse af de mindste, og der blev hygget, snakket og udvekslet nyheder. - Nye babyer var kommet til siden sidste år, og flere er på vej.

Der blev lyttet til juleevangeliet, sunget julesange og -salmer, og Kirsten, Poul & Bella underholdt med dejlige toner på klaver & violiner.

Og så kom dagens hemmelige gæst: Julemanden med en stor sæk gaver til alle de søde børn.

Sluttelig uddeltes mandelgaverne og de mange lotteripræmier, hvoraf mange skyldes stor velvilje fra vores dejlige sponsorer.

For naturalier & gaver/præmier en stor tak til:
Boxen, Danske Bank, Georg Christensens Boghandel, Gitte Sass, Helsam, Irma, Langes Boghandel, Rema1000/Parkvej, Seifert Sport, SparNord & SuperBest/Østergade .



PR & nye frivillige

Vi har igen været velvilligt behandlet af de lokale blade, som har bragt artikler om os og vores arbejde, hvilet atter har resulteret i henvendelser fra nye frivillige, bl.a. nogle, som tilbød at blive kontaktfamilier for nyankomne småbørnsfamilier.
Det er af kæmpestor betydning for disse familiers muligheder for at tilpasse sig vores fremmede samfund og noget af det bedste, vi kan tilbyde dem.
Til stor fornøjelse for begge parter i øvrigt 🙂.