Nyhed:
"Nørkleklub" - Efter et par prøveaftner i slutningen af 2012 er vores nye håndarbejdsklub blevet installeret i Birkebjergcentret, hvor danske og nydanske kvinder mødes tirsdage i ulige uger kl. 18.30-20.30.


Fællesmøde
Den 5. marts mødtes bestyrelsen og de øvrige frivillige til en dag, hvor idéer, problemer og diverse aktiviteter drøftedes. Der var godt fremmøde og aktiv deltagelse. 


Den 1. juni

havde vi inviteret familierne til møde med en sundhedsplejerske, som informerede om stort og småt af vigtighed for børnefamilier. Der var pænt fremmøde og aktiv deltagelse. Alt i alt en god og udbytterig dag, som formentlig vil blive forsøgt gentaget.


Årets traditionelle kanotur blev aflyst pga for ringe tilmelding. Så den tradition er hermed brudt. Klientellet er ikke længere fortrinsvis unge, men i højere grad børnefamilier. Nye tider, nye skikke. 


Sommerudflugten
blev på gentagne opfordringer en gentagelse af sidste års store succes: En tur i BonBonLand. Der var stor opbakning: Vi var ca. 100, vejret var med os, og alle nød dagen, indtil en kraftig regnbyge slukkede for solen - men de fleste havde set truslen og var smuttet hjem i tide.


Den 9.-10. juli 
rundede vi sæsonen af med en nyhed, som vakte glæde hos alle deltagere:
Kontaktmødrene havde lejet DUI-hytten på Enø og inviteret familierne til en lille ø-lejr med overnatning for dem, som havde lyst til det. Også en del unge deltog aktivt. Det blev en rigtig sommerlejr med badeture, trommeindslag, fodboldspil, grillmad og alt, hvad der hører en god sommer til. 


Sommerferie i juli & august 


 Husk at se fotos fra hele året på separat side!

SEPTEMBER

Sæsonen startede som sædvanlig med meget få deltagere, men modsat tidligere år har fremmødet af flygtninge svært ved at nå op og matche antallet af frivillige lektiehjælpere. Derfor opstod idéen om nedenstående aktivitet. (Senere øgedes fremmødet dog langsomt med sikkert ;-)).


OKTOBER

Nyt initiativ: Caféaftner
Den 1. onsdag i hver af årets sidste tre måneder forsøger vi noget nyt. Den sædvanlige onsdagslektiehjælp lukkes på disse tre dage, og vi mødes i stedet i Futuracaféen på Farimagsvej til fællesspisning og hygge + indslag om diverse aktuelle emner.
Første aften var velbesøgt: 27 deltagere Smiler, maden var lækker, og aftenens aktuelle emne var NEM-ID og fremtidens krav til at mestre nettet, glimrende formidlet af Conny & Keeth fra kommunens Integrationsteam.


Den 29/10: 

Generalforsamling + Fællesmøde i Birkebjergkirken kl. 18.30-21.


Den 31/10: 

Grethe og Hanne deltog - sammen med ca. 30 andre foreninger - med en Sam-X-stand på Frivilligrådets Frivilligmarked i Det gamle Ridehus i Grønnegade med efterfølgende konference og valg til bestyrelsen samt afsluttende middag. Frivilligrådet er en paraplyorganisation for alle frivillige foreninger i Næstved. Hanne blev valgt som suppleant til bestyrelsen.


NOVEMBER

Den 1/11 konstituerende bestyrelsesmøde i Birkebjergkirken. 
Bestyrelsen består herefter af: 
Formand Grethe, kasserer Hanne, øvr. bestyrelsesmedlemmer er Inga, Jenny, Leo, og nye: Mirka & Marianne, suppleant Susanne. 
Det er i år besluttet, at suppleanten også deltager aktivt i møder m.m. 

Onsdag d. 6/11:
Andet cafémøde i Futura-caféen. Emne: Kommunal-/regionalvalget, grundigt og levende formidlet af en af vores frivillige: Henning Jensen (fhv. borgmester) for de 30 deltagere. 

Den 27/11:
Sjølunds Genbrug overrækker en check til Sam-X til indløsning til sommer til projektet DUI-hytteferie på Enø 2014 for børnefamilier og andre af vores nydanskere.

Den 28/11: 
Arbejdernes Landsbank havde besøgt vores hjemmeside og fundet, at vi fortjente at være modtagere af et legat på kr. 2500 til fri afbenyttelse. 

En rigtig god måned Cool

 

 


DECEMBER

Juleafslutningen: Lørdag den 7/12 kl. 14-18 i Sjølundkirken, Præstøvej 12.  
Igen ca. 100 deltagere. 

Takket være en uventet donation fra Arbejdernes Landsbank, Vinhusgade, Næstved, fik vi dækket udgifterne til juleafslutningen i år! Meget god overraskelse ;-) 

 

---

Og så var der Juleferie


Årets gang i 2014

Januar startede sløvt op i lektiecaféerne. Men langsomt dukkede der flere brugere op igen i vintermørket, og i februar er vi normaliseret.

NYT NAVN:

Vi har ændret mandagens og onsdagens overskrift fra "Lektiehjælp" til "Hjælp til dansk", som vi finder mere passende i forhold til, hvad det egentlig handler om. 

JULI

Sommerens bustur gik til Trelleborg, som netop sluttede en uges Vikingefestival med mange hundrede vikinger fra hele Europa, som havde boet i teltlejr og sluttelig opførte et stort slag. Vejret var fantastisk, og alle havde en dejlig og spændende dag.

AUGUST

Sommerlejr i DUI-hytten på Enø i strålende sommervejr, så der blev trommet, badet, roet i kanoer og lejet.